Dansk Numismatisk Forening

AUKTIONER  •  LITTERATUR  •  MEDLEMSMØDER  •  MEDLEMSBLADE  •  FOREDRAG
 

 

 

 

Dansk Numismatisk Forening

AT SAMLE PÅ MØNTER

Af Preben Nielsen

 

Menneskene har til alle tider samlet på ting som interesserede eller fascinerede dem - af rent nysgerrighed, som kuriosa eller som pengeanbringelse. Hvis man nu vil bruge sin tid på at anskaffe en interessant samling af noget, hvorfor skal man så kaste sig over mønter, medaljer, pengesedler, poletter eller andet numismatisk materiale?

 Forhåbningsvis findes en del av svaret på spørgsmålet dels nedenfor, dels blandt resten af den information som Dansk Numismatisk Foreningen har valgt at præsentere på Internettet. Brug lidt tid til at læse hvad vi har skrevet. Er der noget, som du synes mangler, eller er noget uklart? Har du synspunkter eller ønsker så send en e-mail til formand@numismatik.dk, så ser vi om vi kan hjælpe.

 

Lidt historisk baggrund

At almindelige mennesker samler mønter, er en ret ny ting. Først i slutningen af 1800-talet blev det muligt for andre end kongelige og adelige, at beskæftige sig med denne fascinerende fritidsbeskæftigelse. Allerede i 1500-talet fandtes der møntsamlere og Frederik III’s møntsamling fra midten af 1600-tallet indgår i dag i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, som findes på Nationalmuseet. I 1670 blev Danmarks første mønthistorie skrevet af Hans Mule under titlen: Numismata Dannorum. I 1700-talet kommer de første møntauktioner, samtidig med at flere akademiske forskere begynder at interessere sig for mønter. Da vi kom frem til slutningen af 1800-tallet er interessen i Danmark så stor, og antallet af videnskabsmænd og samlere er så stort, at der i 1885 er grundlag for at stifte en national forening – Numismatisk Forening i Kjøbenhavn, senere Dansk Numismatisk Forening.

Frem til og med 1950-erne var antallet af samlere dog ret begrænset. Den øgede velstand, sammen med øget fritid gjorde dog at interessen for at samle, f.eks. frimærken og mønter voksede hurtigt.

I begyndelsen af 1970-erne nærmest eksploderer interessen for mønter. Lokale foreninger opstod over hele landet, flere aviser havde møntspalter og priserne på mønter (også almindelige og moderne) steg hurtigt. Der udkom flere priskataloger, og mange mønthandlere åbnede. Udgivelsen af medaljer nåede en rekordagtig frekvens, ingen begivenhed var for ubetydelig, til at der kunne udgives endnu en medalje. De var ofte af ringe kunstnerisk kvalitet eller direkte grimme, og de udkom i store oplag. Mange mindre seriøse aktører dukkede op på markedet, og selvudnævnte eksperter lovede høje afkast af investeringerne. Men omkring 1980 var det slut. Priserne steg ikke mere og mange opdagede, at de mønter, de havde købt for surt erhvervede penge kun var en brøkdel værd, hvis de overhovedet kunne sælges. Mange blev skuffede og sluttede med at samle, og de useriøse udgivelser af medaljer ophørte. De gamle samlere som samlede af egen interesse og som interesserede sig for numismatikken fandtes naturligvis stadig, men lykkejægerne var væk. Markedet var herefter faktisk ganske sundt, selv om tilgangen af materiale til tider var lille.

 

Mønt samlere i dag

Fra slutningen af 1990-erne og frem har der været et godt udbudt på de offentlige auktioner, hvilket sammen med periodens økonomiske fremgang, var med til igen at øge interessen og priserne på mønter og pengesedler. Et forhold der dog ikke er upåvirket af de seneste års økonomiske afmatning. De seriøse samlere har altid haft øje for mønternes værdi, men vigtigst har været hvor attraktiv og historisk interessant mønten er. Interessen for de moderne mønter har været vigende og kvalitetskravet øget betydeligt. Nu rettes interessen mod ældre mønter, ældre medaljer og pengesedler.

 

Forskellige typer af samlinger

Kun få samler i dag en årstalssamling efter princippet med at få én mønt fra hvert årstal, og hvor de fleste ikke går længere tilbage end 1873, hvor møntenhederne krone og øre blev indført i Danmark. I stedet anlægger man typesamlinger eller specialsamlinger. En typesamling indeholder én mønt af hver type og omfatter typisk en bestemt periode eller et geografisk område. Man kan for eksempel samle på mønter fra Danmark fra 1873 – til i dag. De almindelige cirkulationsmønter suppleres med erindringsmønterne, og eventuelt kan man medtage de varianter der er med forskellige bogstaver, som repræsenterer de møntdirektører der har været i perioden. Fordelen ved en sådan samling er at man kan erhverve mønter i gode kvalitet. Når man er velforsynet på et område, kan samlingen altid forøges ved at gå længere tilbage i tiden, eller medtage mønter fra Grønland og Dansk Vestindien o.l. En specialsamling opbygges på en anden måde., man kan f.eks. samle på mønter fra én regent, eller fra en tidsperiode fra flere lande, eller kun på store mønter. En specialsamler får ofte større viden om lige netop det område han er interesseret i end en typesamler. Specialsamleren kan derfor bevidst søge efter varianter, som typesamleren overser, og derved erhverve nogle sjældne mønter, men det kræver også en større indsats fra samlerens side.

 

Hvordan skaffer du mønter?

Naturligvis kan du være heldig og arve en samling eller få nogle gamle hengemte mønter af familien. For de flestes vedkommende gælder dog at mønter skal anskaffes gennem køb eller bytte med andre samlere eller mønthandlere. Alle mønthandlere har naturligvis et lager af mønter, og nogle udgiver også lagerlister, hvori mønterne sælges til faste priser. Enkelte firmaer arrangerer offentlige auktioner med bedre mønter, ligesom de fleste møntklubber afholder auktioner med salg til medlemmerne. Dansk Numismatisk Forening afholder ligeledes auktioner i månederne fra september til maj.

 

Rensning?

På længere sigt er det vigtigt, at mønterne ikke udsættes for mekaniske skader, forkert behandling eller for kemiske angreb. Mange mønter er i tidens løb blevet ødelagt på grund af forkert ”rensning”. Her kræves den største opmærksomhed, især med bedre stykker. Hvis du er i tvivl om en mønt kan renses - så lad være. Samlere foretrækker mønter med deres oprindelige patina og ser med afsky på pudsede og blanke mønter. I ældre litteratur finder man ofte råd om rengøring med bløde børster m.v., men mit råd er: - lad være. Brænder du for at rense en mønt, så prøv første på en almindelig mønt i tilsvarende metal, men den største forsigtighed anbefales.

 

Hvordan opbevarer man mønter?

Først et generelt råd: når du holder på en mønt, så hold den med to eller tre fingre på kanten, aldrig på møntfladen. Tynde bomuldshandsker kan være nødvendige, hvis du tager på mønter eller medaljer med stempelglans. Mønter skal opbevares dels så de ikke skades, dels så du kan håndtere dem, vise dem og i bred forstand ”pusle” om dem. Det bedste til opbevaring er et møntskab, hvor mønterne ligger i hvert sit rum. Moderne møntskabe findes i plastik mens ældre skabe er udført i træ, her skal du dog undgå bakker af eg, hvor garvesyren kan skade mønterne ved længere tids opbevaring. Desværre er det sådan, at mange på grund af faren for tyveri undlader at have samlingen i hjemmet. En normal indboforsikring dækker kun for et begrænset beløb, og hvis samlingen har en større værdi kræves opbevaring i et pengeskab. Alternativet hertil er at anbringe mønterne i en bankboks, hvor der normalt er begrænset plads. Du anbringe her mønterne i møntholdere eller i papirposer, disse passer ofte ned i æsker til diasbilleder, eller møntholderne kan placeres i plastiksider i møntalbum. På markedet findes også forskellige fabrikater af plastiklommer, de indeholder imidlertid blødgører, der på længere sigt påvirker mønterne og forringer deres værdi.

 

Hvad med "kvalitet" eller konserveringsgrad?

For mønter gælder de samme økonomiske regler som for andre varer, prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Det medfører naturligvis også, at sjældne mønter bliver dyrere end almindelige mønter. Meget vigtigt for møntens pris er også kvaliteten eller konserveringsgraden, hermed menes hvor slidt mønten er. Foruden slid, kan en mønt have én eller flere skader, som yderligere vil reducere prisen. Det skal pointeres, at kvalitetsvurdering ikke er en eksakt videnskab, men en subjektiv vurdering. En sælger overvurderer gerne sin mønts kvalitet, mens det omvendt ligger i en købers interesse i at have en hårdere bedømmelse. Den eneste måde du lærer kvalitetsvurderingen på, er ved selv at se så mange mønter som muligt, og ikke miste lysten selv om du skulle tage fejl, det kan ikke undgås.

 

Den skala der bruges i Danmark omfatter kvaliteterne: 0, 01, 1+, 1, 1-, 2 og 3. Hvor 0 er en ucirkuleret mønt og 3 er en næsten helt fladslidt mønt. Skalaen udbygges undertiden med bogstaverne M = medaljepræg (engelsk proof) og S = stempelglans.

 

0  Perfekt og ucirkuleret eksemplar med fuldt møntskær og uden spor af slidtage.
01  Meget smukt eksemplar med møntskær lidt slid på de højeste punkter.
1+  Pænt eksemplar med alle detaljer og med let slid.
1  Almindeligt slidt eksemplar.
1?  Slidt eksemplar der dog kan bestemmes.
2  Meget slidt eksemplar dele af præget mangler.
3  Stort set fladslidt mønt. Kun ekstremt sjældne mønter er interessante i denne kvalitet.

 

Mellemkvaliteter bruges også, det kan være lidt forskelligt hvordan. Du kan f.eks. se 1-1+ eller 1(+), 01-1+ eller 1++. Hvis forsiden og bagsiden er i forskellige kvaliteter angives dette med en skråstreg f.eks. 1/1+. Forsiden nævnes først så i eksemplet er forsiden kvalitet 1, mens bagsiden er bedømt til kvalitet 1+. Skader påvirker ikke direkte kvalitetsbedømmelsen, men naturligvis værdien. Nogle skriver kvaliteten i parentes, når mønten har en skade, f.eks. (1+) kantskade.

Generelt bør du kun samle mønter i gode kvaliteter og ikke dårligere end kvalitet 1, men nogle mønter er så sjældne at du må tage, hvad der tilbydes.

 

Hvad så med ”værdien”?

Nybegyndere fascineres ofte af  værdien på samlingen og gør den jævnligt op efter diverse kataloger. Du skal dog huske på, at den virkelige værdi først kendes i det øjeblik, du skal sælge samlingen. Der er også forskel på den pris du giver for den mønt du lige mangler og ønsker brændende, og prisen du får når samme mønt skal sælges. Forsøg på hurtigt at tjene mange penge på at købe og sælge mønter mislykkes oftest. Det er bedst at samle efter interesse uden at lægge vægt på værdien. Er du dygtig og heldig, kan du alligevel med tiden få en opsparing, som på længere sigt giver en økonomisk gevinst. Hvis dette ikke er tilfældet, har du forhåbentlig haft fornøjelsen og lært en del historie.

 

Hvor træffer man ligesindede?

For at have et maksimalt udbytte af at samle på mønter kræver det, at du træffer andre samlere. Så kan du diskutere nyerhvervelser, kvaliteter og priser og beundre andre samlinger. Det vigtigste er dog, at du på denne måde lærer en masse om mønter. Meld dig ind i en møntklub, ofte arrangerer de både foredrag, auktioner, byttemøder og udstillinger. Der findes et stort antal foreninger i Danmark. Nogle få af disse er medlem af Dansk Numismatisk Forening, mens de fleste er helt selvstændige. Alle numismatisk interesserede er velkommen i Dansk Numismatisk Forening, der er et godt supplement til den lokale møntforening. Offentlige auktioner er også et godt sted at øge sin viden om mønter. Såvel samtaler før auktionen, selve auktionsforløbet, samt en sludder efter auktionen giver udbytte. Selv om du ikke får købt noget, så får du skabt kontakter til andre samlere og udbygger din viden om de ting der har din interesse.

 

Hvordan får du en interessant samling uden at det koster en formue?

Det er få forundt at opbygge rigtigt store og kostbare samlinger. Men en samling behøver ikke være hverken stor eller kostbar for at vare numismatisk og historisk interessant. Det er kun din egen fantasi som sætter rammerne. En specialsamling på et område, som ikke har andres bevågenhed, kan give en omfattende samling og på længere sigt kan du måske blive ”ekspert” på området. Der er andet end Danmark, du kan f.eks. godt opbygge samlinger af antikke mønter (græske, romerske eller keltiske) uden at det behøver at koste en formue. Dette gælder naturligvis kun, hvis du ikke stiller ekstreme kvalitetskrav. Afse gerne et beløb pr. år til køb af møntbøger, det giver mange fold i udbytte af din samling.

 

 

Gode bøger til nybegyndere

Der findes naturligvis meget litteratur om mønter og numismatik, både hvordan man samler, kataloger over mønter, medaljer og pengesedler både med og uden priser og tykke videnskabelige værker der fortæller om hvordan mønter har været brugt. Hertil kommer de mange auktionskataloger der igennem tiden er fremstillet i forbindelse med salget af store samlinger. Nogle bøger er eftertragtede og kan kun købes antikvarisk, mens andre findes i store oplag, og kan købes til en beskeden pris. Her er en kort liste over bøger, som kan hjælpe nybegyndere på vej.

 

Introduktion til mønter og det at samle på mønter

Leo Hansen, Lær at samle på mønter, Berlingske fritids bøger.

Johan Chr. Holm, De gamle mønter, København 1969.

Peter Flensborg, Mønter som hobby, København 1978.

Peter Flensborg, Viden om mønter, København 1979.

Peter Flensborg, Pengesedler som hobby, København 1976

Peter Flensborg, Numismatisk Leksikon. København 1996 (Dansk Numismatisk Forening)

 

Kataloger

P. Haugberg, Danmarks mønter 800-1241 (tavler genoptryk, bl.a. i Møntårbogen 1977)

Mansfeld Bülner, Danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377. (genoptrykt, bl.a. i Møntårbogen 1977)

Georg Galster, Unionstidens Udmøntninger, København 1978

Holger Hede, Danmarks og Norges Mønter 1541 – 1814 – 1977, København 1978.

F. Sieg, Møntkatalog Danmark/Norden 2005 (udkommer hvert år med priser)

Leo Hansen, Danmarks Officielle Pengesedler, 1985

Finn Grandt Nielsen, Danske Billetter, Nødpengesedler 1807-16, Odense 1993

Georg Galster, Danmarks og Norges Medaljer, København 1936 (kun antikvarisk).

Wilhelm Bergsøe, Danske Medailler og Jetons 1789-1892 (genoptrykt)

 

Tidsskrifter

Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1936 – (Dansk Numismatisk Forening)

Numismatisk Rapport, 1978 – (Dansk Numismatisk Forening)

Møntsamleren, 1984 – (lokale danske møntforeninger)

Møntsamler Nyt, 1970 – 1981.